Andre surbundsplanter

Vare nr. Arctostaphylos Foto
800 Arctostaphylos uva-ursi, melbærris  Lav, stedsegrøn dværgbusk, der vokser adskillige steder i Nordeuropa, herunder også i jyske hedeområder. Små, klokkeformede, hvide blomster med sart rosa strøg i maj, efterfulgt af små, røde bær. Ca. 30 x 50 cm.
     
Vare nr. Cornus  
805 Cornus canadensis. Hvide "blomster" maj - juni. Selve blomsten, der er ganske lille med mørke støvdragere, omgives af store, hvide bægerblade. Røde bær, der dog sjældent sættes i større mængder. God, bunddækkende skovbundsplante til skyggede områder.
     
Vare nr. Daboecia  
  Daboecia cantabrica, irsk lyng. Stedsegrøn dværgbusk hvis naturlige voksesteder er den nordvestlige del af Spanien og Portugal, sydvestlige del af Frankrig og endelig et område i Irland. Blomsterne er normalt lys rødviolette og blomstringstiden strækker sig fra midsommer til hen på efteråret. Ca. 4o x 50 cm. Da arten og sorterne herfra ikke er helt hårdføre i Danmark, tilrådes dækning med granris eller lignende, når vintervejret sætter ind med barfrost og stærk sol.  
600 Daboecia cantabrica 'Alba'.  Hvide blomster juni - okt. Mørkegrønt, skinnende løv. Ca. 40 x 70 cm
601 Daboecia cantabrica 'Amelie'. Store blomster med varm, gammel-rosa farve juli - oktober. ca. 30 x 50 cm. K. Kramer, Tyskland
602 Daboecia cantabrica 'Arielle'.  Meget store, magentarøde blomster juli - okt. Mørkegrønt løv. Ca. 30 x 50 cm. K. Kramer, Tyskland 1995.
603 Daboecia cantabrica 'Vanessa'. Store, violette blomster juli - oktober. Ca. 30 - 50 cm. K. Kramer, Tyskland.
  Daboecia  x scotica. Irsk lyng tilhørende denne gruppe er hybrider mellem den sarte daboecia azorica fra Azorerne og d. cantabrica. De første hybrider af denne type blev fundet i engelske haver omkr. 1940, hvor de 2 arter voksede side om side. Siden er der i tidens løb helt bevidst lavet lignende krydsninger, hvoraf nogle findes i vort sortiment. For at undgå alvorlige vinterskader tilrådes, at også disse sorter af irsk lyng vinterdækkes.  
620 Daboecia x scotica 'Goscote'.  Mørk rubinrøde blomster juli - nov. Mørkegrønt løv. Ca. 30 x 50 cm. Frøplante fra daboecia x scotica 'William Buchanan', fundet af D. Cox,  Goscote Nurseries, England, 1974.
621 Daboecia x scotica 'William Buchanan'. Karminrøde blomster fra mid-sommer til hen i oktober. Bred vækst, ca. 30 x 50 cm. Frøplante fundet af William Buchanan, Bearsden, Scotland.
     
Vare nr. Empetrum  
  Empetrum nigrum, revling. Lav, stedsegrøn, lynglignende plante, der er udbredt på den tempererede og arktiske del af kloden, herunder også  danske heder og højmoser. Stiller samme krav til jordbunden som lyng. Ganske små, enkeltstillede, røde  blomster i bladhjørnerne, april - maj.  Noget større, ca. 5 mm, sorte bær uden synderlig smag (sortbær, krækkebær). Planten har normalt særbo. Ca. 10 cm. høj. Velegnet som bunddække i lysere dele af rhododendronbedet.  
820 Empetrum nigrum 'Bernstein'.  Hunlig klon med lysende gult sommerløv, der efterår og vinter skifter til orange og bronzefarvede nuancer. Flad, krybende vækst. Fundet på øen Sild, Westermann, Tyskland.
821 Empetrum nigrum 'Irland'. Revling med grønt løv. Mere kompakt end sædvanlige form. Krybende vækst.
822 Empetrum nigrum 'Zitronella'.  Hanlig klon, der vokser mere kompakt end arten i øvrigt. Ca. 10 cm. høj. Citrongult sommerløv, bronzefarvet vinterløv. Fundet på Sild, H. Hachmann, Tyskland, 1996.
     
Vare nr. Gaultheria  
 813 Gaultheria adenotrix. Hvide, klokkeformede blomster i maj - juni med stort rødligt bæger. Senere 5 - 7 mm store, røde og skinnende bær. Stedsegrøn med krybende vækst, ca. 15 cm høj. Breder sig ved underjordiske udløbere.
810 Gaultheria miqueliana.  Små hvide blomster i maj. Senere op til 10 mm store, snehvide, dekorative bær. Stedsegrøn med blanke, skinnende blade, der i vintertiden ofte får et rødligt skær. Breder sig ved udløbere. Ca. 15 cm. høj. Hårdfør. Smuk bunddækkeplante mellem lidt større rhododendron. Stammer fra Japan.
811 Gaultheria procumbens.  5-8 mm lange, hvide, klokkeformede blomster maj - juni. Ofte også lettere blomstring sidst på sommeren. 5 - 10 mm store, skinnende, klart røde bær. Mørkegrønne, læderagtige, skinnende blade. Nyvæksten ofte kobberfarvet. Breder sig ved udløbere. Ca. 10 cm. høj. Meget smuk bunddækkeplante mellem lidt større rhododendron. Hårdfør. Stammer fra Nordamerika.
     
Vare nr. Linnaea  
930 Linnaea borealis. Helt krybende, tæppedannende vækst. Stedsegrøn. I sommertiden ca. 8 mm lange, hvide til svagt rosa blomster, der sidder i par på ca. 8-10 cm. lange stilke. Plantes i fugtig, men veldrænet, sur skovbundsjord på let skygget sted. Circumpolar udbredelse. Forskellige varianter er beskrevet, men forskellene er minimale. Opkaldt efter Carl von Linné, 1707 - 1778.
960 Menziesia ciliicalyx v. purpurea. Løvfældende, azalea-lignende surbundsplante fra lyse skovområder i Japan. Nærmest blommefarvede knopper i maj, udsprungne blomster mere rødlige til rødviolette, ca. 15 mm lange, 7 mm brede. Hårede blomsterstilke og blade. Små brune og træagtige frugter. Med årene ca. 75 x 75 cm. Plantes i veldrænet surbund på let skygget plads.
961 Menziesia multiflora v. yakushimense nana. Løvfældende, tæt forgrenet dværgbusk, der med årene bliver ca. 40 x 90 cm. Nye blade mere eller mindre blålige, senere på sommeren mere grønne. I maj - juni 15 - 18 mm lange, rør- til tragtformede, svagt rosa til hvide blomster på lange, hårede stilke i små klaser. Frugtstanden er en lille, brun kapsel. Plantes i veldrænet surbund på let skygget plads. Stammer fra Japan.  
     
Vare nr. Mitchella  
935 Mitchella repens. Stedsegrøn dværgplante med helt flad, krybende vækst. Hvidlige til svagt rosa. 1 cm lange, rørformede blomster i maj/juni.. Senere røde, ca. 5 mm store bær. Skovbundsplante fra NØ Nordamerika.
     
Vare nr. Pieris japonica  
950 Pieris japonica 'Little Heath'. Stedsegrøn, 50 - 75 cm. høj dværgbusk med brogede, matgrønne blade. Hvide blomsterklaser i maj. Smuk, lys bronze farvet nyvækst.
951 Pieris japonica 'Little Heath Green'. ca. 30 cm. høj med udbredt, nærmest flad vækst.  Stedsegrøn med mørkegrønne, skinnende blade. Rødlig til rødbrun, skinnende nyvækst. Blomstrer stort set aldrig.
     
Vare nr. Rubus x stellarcticus  
  Allåkerbær. Bevidst krydsning mellem rubus arcticus og r. stellatus.Staudeagtig plante, ca. 20 til 25 cm med karminrosa blomster i maj/juni. Senere 15 - 20 mm store, velsmagende bær. Flere sorter, der er forskellige med hensyn til smag og modningstidspunkt. Bærsætning kræver plantning af mindst 2 sorter. Kræver veldrænet, skovbundsagtig, ukrudtsfri jord på lys plads.
840 'Anna'. Lys rødlige, syrlige bær med let smag.  
841 'Beata'. Rødlige,velsmagende bær ved midsommertid.  
842 'Linda'. Mørkerøde bær med kraftig smag.  
843 'Sofia'  
     
Vare nr. Vaccinium vitis-idaea, tyttebær  
  Vaccinium vitis-idaea, tyttebær. 5 - 30 cm høj, stedsegrøn dværgbusk med stor udbredelse på den nordlige halvkugle, herunder også på danske hedearealer. Endestillede, tætte klaser med hvidlige til svagt rosa blomster i maj - juni. Senere smukke, stærkt røde bær. Breder sig ved underjordiske udløbere. Velegnet i den solrige del af surbundsbedet mellem lidt større rhododendron. Hårdfør.  
900 Vaccinium vitis-idaea 'Koralle'.  Mere moderat voksende form, der i langt mindre grad breder sig ved underjordiske udløbere. Aflange, omvendt ægformede blade. Ud over forårsblomstringen har den også tit en mere beskeden blomstring i august - september. Rigelig bærsætning.  Ca. 25 cm høj.
901 Vaccinium vitis-idaea 'Red Pearl'. Form med kraftig vækst og store, næsten runde blade. Ca. 35 cm. Breder sig hurtigt ved udløbere. Bærrene op til 12 mm store.
903 Vaccinium vitis-idaea var. minus.  Varieteten er en alpin form af den almindelige tyttebær, og i kultur eksisterer flere forskellige kloner, der alle er smukke, stedsegrønne dværgplanter, der sjældent bliver højere end 5 cm. Nogle er flinke til at blomstre og sætte bær, andre er mere beskedne i så henseende.
     
Vare nr. Vaccinium, blåbær og mosebølle  
910 Vaccinium myrtillus, blåbær. Velkendt som bundvegetation på sur bund i lyse skovområder i en stor del af Norden. Løvfældende dværgbusk med rødviolette, krukkeformede blomster i maj, efterfulgt af mørkeblå, duggede, velsmagende bær.
940 Vaccinium uliginosum, mosebølle. Løvfældende surbundsplante med udbredelsesområde på hede- og mosearealer i det meste af Skandinavien. Gullighvide blomster. Blå, duggede bær. Blågrønne, omvendt ægformede, tydeligt nervede blade, der får smukke høstfarver.
     
Vare nr. Vaccinium, tranebær  
  Vaccinium macrocarpon, tranebær. Stedsegrøn, helt krybende og tæppe-dannende dværgbusk fra østlige Nordamerika. Turban-formede, lys rosa, nikkende blomster juni - august. Senere 1-2 cm store, røde, syrlige bær, der ofte bæres i rigelige mængder på lidt ældre planter. Trives godt på såvel meget fugtig bund (f. eks. omkring et bassin), som i et almindeligt, solrigt surbundsbed. Hårdfør under danske forhold.
924 Vaccinium macrocarpon 'Big Pearl'. Storfrugtet tranebær. Hurtigt voksende og rigt bærende. Store, mørkerøde bær.  
920 Vaccinium macrocarpon 'Bergman'. Højt ydende sort med pæreformede, mellemstore, velsmagende bær. Modner i midten af bærsæsonen, og bærrene tåler at blive gemt et stykke tid. Blomster og bær hævet godt over jordover-fladen. Hybrid mellem sorterne 'Early Black' og 'Searles', 1961.
922 Vaccinium macrocarpon 'Howes'. Mellemstore, røde bær med højt pectin-  indhold. Modner sent. Uregelmæssig vækst med både oprette og nedliggende skud. Meget frostresistent og nem at dyrke. Selekteret blandt vildt voksende planter af Elias Howes 1843.  
923 Vaccinium macrocarpon 'Stevens'. Meget store, mørkerøde, runde til ovale bær, der er lidt flade i begge ender. Modner i midten af bærsæsonen. God holdbarhed. Nem at dyrke og den trives også godt på jorde med lavt indhold af organisk materiale. Kryds mellem sorterne 'McFarlin' og 'Potter', introduceret 1950. Sorten er meget populær blandt tranebærdyrkere i Wisconsin.
945 Vaccinium oxycoccus, almindelig tranebær.  Ret udbredt i højmoser i en del af Skandinavien. Hvide blomster med rødlig ring ved frugtknuden og bagudrettede kronblade. Højrøde 8-12 mm store bær med højt indhold af C-vitamin. Stedsegrøn.

 



Ella og Ole Søndergaard · Gl. Sundsvej 15, 7451 Sunds

E-mail: os@lyngplanter.dk
Tlf. 97 14 12 18 · Fax 97 14 12 09

Programmeret og hosted af nordicweb