Sortiment
Vi fører et meget bredt sortiment i calluna - for øjeblikket ca. 75 sorter, se siden 'Calluna'. Endvidere erica - for tiden ca. 25 forskellige arter og sorter, se siden 'Erica'
Dertil kommer nogle andre, mindre surbundsplanter, der naturligt hører hjemme i lyngbedet som arctostaphylos, daboecia, empetrum, gaultheria og vaccinium - se siden 'Andre' Der produceres kun navnesorter og kun sådanne, som efter vore egne erfaringer gennem adskillige år har vist sig at være robuste under barske, jyske forhold. I håbet om at kunne udvide sortimentet yderligere til glæde for vore kunder er vi til stadighed i gang med at afprøve nye sorter for at se, om disse vil være egnede i danske haver.
Langt hovedparten af vores lyng leveres i 10 cm firkantede potter med en for lyng optimal jord- blanding, hvis sammensætning er resultatet af mange års forsøg. Brug af 10 cm firkantede potter betyder væsentlig større rodvolumen (0.8 l) og dermed en bedre rodkvalitet end ved anvendelse af gængse, runde 10 cm potter. Disse forhold sikrer god trivsel - også på længere sigt - og de gør det nemmere at passe planterne, når disse står i salgsbedene
|
Lyng med løv- og blomsterfarver på en del af vort frilandsareal, september 2009. Luftfoto Danmark Aps |




